Designer: Finn Juhl (30. januar 1912- 17. maj 1989)


Daværende producent: France & Daverkosen/Søn


Nuværende producent: Ikke længere i produktion

Genre: Funktionalisme

Materiale: Stel af forskellige trætyper og hynder af forskellige stof- eller lædertyper


Om designeren:


Finn Juhl er en af Danmarks største møbeldesignere, som er kendt for sine skulpturelle designs. Han blev født i København og ville oprindeligt være kunsthistoriker, men da han ikke kunne få hans fars tilladelse til det, endte han med en karriere som bygningsarkitekt. Det blev han uddannet som ved Det Kongelige Kunstakademi i København. Under sin uddannelse i 1934, blev han ansat hos Vilhelm Lauritzens værksted. Arbejdet endte med at fylde så meget i hans hverdag, at han endte aldrig med at færdiggøre sin uddannelse. Et af de helt store projekter som Finn Juhl var med til var designet af indretningen af Formynderskabsrådets sal i FNs Hovedkvarter i New York mellem 1951-1952. Finn Juhls mål var at skabe møbler med en naturlig og organisk bevægelse vha. at måle sin egen krop.


Om Spadestolen:


Finn Juhls Spadestol, model 133, blev formgivet i 1954, som hans første design i samarbejde med France & Daverkosen (Søn). Spadestolen var også det første Finn Juhl design lavet til masseproduktion. Spadestolens stel  blev originalt lavet i teak med svævende skumhynder. Ryglænet består af vinylbelagte spiralfjedre. Formen blev, som alle af Finn Juhls designs, inspireret af menneskekroppen og natur, hvilket førte til stolens organiske kurvede facon. Komfortniveauet er derfor i top, især med stolens tilbagelænet form. Finn Juhl fik en stor del af sin inspiration fra kunst, hvilket førte til nyskabende og vovet kreationer, der vakte en del kritik.


Om producenten:


C.W.F. France var en engelsk forretningsmand, der flyttede til Danmark i 1936 for at drive en lille madrasfabrik sammen med møbelsnedkeren, Eric Daverkosen, der døde året efter. I løbet af 1950’erne, blev virksomheden meget succesrig. På sit højeste i 1954, stod France & Daverkosen sig for 60% af al dansk møbeleksport og fabrikken beskæftigede 350 mennesker. I 1957, skiftede de navn til France & Son, da James France (sønnen) sluttede sig til virksomheden. I 1964, blev virksomheden solgt til Poul Cadovious. Den internationale succes af dansk design er delvis takket være France og hans møbelfabrik i Hillerød, der beskæftigede ikke kun Finn Juhl, men også Grethe Jalk, Ole Wanscher og Hvidt & Mølgaard